Oplad dine AirPods Max
Læs mere om, hvordan du oplader dine AirPods Max, og hvordan du tjekker batteristatus.
Sådan oplades dine AirPods Max
Hvis du vil oplade dine AirPods Max, skal du slutte USB-C- eller Lightning-kablet, der fulgte med dine AirPods Max, til den nederste højre høretelefon og derefter slutte den anden ende af kablet til en USB-oplader eller -port.
Du kan bruge disse typer kabler til at oplade dine AirPods Max, afhængigt af hvilken model du har:
Hvis AirPods Max er udstyret med en USB-C-port, kan du bruge et USB-C til USB-C-kabel eller et USB-C til USB-kabel.
Hvis AirPods Max er udstyret med en Lightning-port, kan du bruge et USB-C til Lightning-kabel eller et USB til Lightning-kabel.
For at oplade din AirPods Max i Smart Case skal du rette udskæringen på etuiet ind efter Lightning-porten eller USB-C-porten på hovedtelefonerne. Når du ikke bruger dine AirPods Max, bør du opbevare dem i Smart Case, hvor de skifter til ultralav strømtilstand for at spare på batteriet.
Tjek batteristatus
Når batteriniveauet for dine AirPods Max er lavt, vises en notifikation på skærmen på din iPhone eller iPad. Du får en notifikation, når der er 20, 10 og 5 procent strøm tilbage.
Der lyder en tone, når batteriniveauet er lavt. Tonen afspilles én gang, når batteriniveauet er 10 procent, og endnu en gang, lige før dine AirPods Max slukkes.
Statusindikatoren på den højre hovedtelefon viser batteristatus for dine AirPods Max.
Hvis du vil tjekke batteristatus, mens dine AirPods Max er tilsluttet strøm, skal du trykke på knappen Lyttefunktion. Statusindikatoren på dine AirPods Max 1 lyser grønt, hvis der er 95 procent eller mere tilbage, eller gult, hvis der er mindre end 95 procent tilbage. På dine AirPods Max 2 lyser statusindikatoren grønt, hvis der er 95 procent eller mere tilbage, og pulserer kortvarigt gult, hvis der er mindre end 95 procent tilbage.
Hvis du vil tjekke batteristatus, selvom dine AirPods Max ikke er tilsluttet strøm, skal du trykke på knappen Lyttefunktion. Statusindikatoren på dine AirPods Max 1 lyser grønt, hvis der er 15 procent eller mere tilbage, eller gult, hvis der er mindre end 15 procent tilbage. På dine AirPods Max 2 lyser statusindikatoren grønt, hvis der er 15 procent eller mere tilbage, og blinker kortvarigt gult, hvis der er mindre end 15 procent tilbage.
Du kan også tjekke batteristatussen for dine AirPods Max på din iPhone, iPad, eller Mac.
På din iPhone eller iPad

Tag dine AirPods Max ud af Smart Case.
Hold dine AirPods Max tæt på din iPhone eller iPad.
Gå til Bluetooth-indstillinger, og tryk derefter på ud for dine AirPods Max.
På din Mac

Tag dine AirPods Max ud af Smart Case.
Hold dine AirPods Max tæt på din Mac.
Klik på på menulinjen.
Klik på Lyd, og vælg derefter dine AirPods på listen.
Aktivér opladningsmeddelelser
Du kan bruge din iPhone eller iPad til at slå påmindelser til for at oplade dine AirPods Max 2, når batteriniveauet er lavt, og til at give dig besked, når opladningen er fuldført. Din iPhone eller iPad skal køre iOS eller iPadOS 26 eller nyere.
Opret forbindelse mellem dine AirPods Max 2 og din iPhone eller iPad.
Gå til Indstillinger på din iPhone eller iPad. Vælg dine AirPods, og tryk derefter på Batteri.
Slå opladningsmeddelelser til.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.