Brug en computer til at nulstille din iPhone og din kode

Hvis du glemmer din kode, kan du først prøve Nulstilling af kode. Hvis du ikke kan bruge Nulstilling af kode, kan du nulstille din iPhone eller iPad uden en computer for at få adgang til din Apple-enhed igen. Hvis du hverken kan bruge Nulstilling af kode eller nulstille din iPhone eller iPad på din enhed, kan du nulstille din iPhone eller iPad med en computer.

Hvis din iPhone bruger en tidligere version af iOS, skal du vælge din iPhone-type:

Du skal bruge følgende

  • Mac eller Windows-pc

  • Et kabel, der kan oplade din telefon

  • Internetforbindelse

  • Op til 60 minutter

Hvis du vil have adgang til din iPhone og har glemt koden, skal du nulstille enheden. Denne proces sletter de nuværende data på din iPhone.

Sluk din iPhone

iPhone med Face ID

Tryk og hold nede på både sideknappen og knappen Lydstyrke ned, indtil mærket Sluk vises.

Træk i mærket for at slukke iPhone.

iPhone med knappen Hjem eller den øverste knap

Tryk på den øverste knap eller sideknappen, og hold den nede, indtil mærket Sluk vises.

Træk i mærket for at slukke iPhone.

Sæt din enhed i gendannelsesfunktion

iPhone med Face ID

Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt sideknappen nede. Slip den ikke.

Fortsæt med at holde sideknappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke sideknappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

Hvis knapperne på din iPhone ikke reagerer, og du ikke kan se billedet af en computer og et kabel på skærmen for gendannelsesfunktion, har du muligvis brug for service. Få service.

iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone SE (2. og 3. generation)

Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt sideknappen nede. Slip den ikke.

Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke sideknappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

iPhone 7 og iPhone 7 Plus

Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt knappen Lydstyrke ned nede. Slip den ikke.

Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke knappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

iPhone 6s (eller tidligere) eller iPhone SE (1. generation)

Slut kablet til din Mac eller Windows-pc. Slut derefter kablet til din iPhone, og hold hurtigt knappen Hjem nede. Slip den ikke.

Fortsæt med at holde knappen nede, mens Apple-logoet vises. Slip ikke knappen, før der vises et billede af en computer og et kabel.

Hvis knapperne på din iPhone ikke reagerer, og du ikke kan se billedet af en computer og et kabel på skærmen for gendannelsesfunktion, har du muligvis brug for service. Få service.

Gendan din iPhone med din computer

Mac

  • Åbn et Finder-vindue, og vælg din iPhone i indholdsoversigten under Lokaliteter.

  • Tillad, at tilbehøret opretter forbindelse, hvis det er nødvendigt.

  • Vælg Gendan, når du får valget mellem at gendanne eller opdatere.

Når du har sluttet din iPhone til din computer, skal du trykke på Gendan, når du har muligheden.

Du skal muligvis opdatere din iPhone, før du kan afslutte gendannelsen af den, og det kan tage mere end 15 minutter at gennemføre denne download. Hvis din enhed genstarter under denne proces, skal du slukke din iPhone og starte gendannelsesfunktionen igen.

Hvis du ikke har en computer, og du ikke kan låne en, skal du henvende dig i en Apple Store eller hos en Apple-autoriseret serviceudbyder for at få hjælp.

Windows-pc

  • Åbn Apple Devices, og vælg din iPhone i indholdsoversigten.

  • Vælg Godkend [din enhed] om nødvendigt, og vælg derefter Generelt.

  • Vælg Gendan, og følg vejledningen på skærmen.

Hvis overførslen tager mere end 15 minutter, og din enhed afslutter skærmen for gendannelsesfunktion, skal du lade overførslen slutte og derefter slukke din iPhone og starte gendannelsesfunktionen igen.

Følg vejledningen på skærmen for at indstille din iPhone

Når din iPhone er gendannet, vises Hello-skærmen. Fjern kablet mellem din telefon og computeren, og indstil og brug derefter din iPhone.

Udgivelsesdato: