Slå mapperne Skrivebord og Dokumenter fra på din Mac

Få mere at vide om, hvordan du slår mapperne Skrivebord og Dokumenter fra, og hvad der sker med dine arkiver og mapper, når du slår mapperne Skrivebord og Dokumenter, iCloud eller iCloud Drive fra.

Sådan slår du mapperne Skrivebord og Dokumenter fra

  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .

  2. Klik på dit navn, og klik derefter på iCloud.

  3. Klik på Drive (eller iCloud Drive).

  4. Slå Mapperne Skrivebord og Dokumenter fra.

  5. Klik på OK.

Det sker der, når mapperne Skrivebord og Dokumenter slås fra

Når du slår mapperne Skrivebord og Dokumenter fra:

  • Dine arkiver, der er gemt i mapperne Skrivebord og Dokumenter, forbliver i iCloud Drive.

  • Der oprettes nye Skrivebord- og Dokumenter-mapper lokalt på din Mac i hjemmemappen. Mapperne er tomme.

  • Hvis du vil flytte arkiver fra iCloud Drive til din Mac, kan du vælge dine arkiver og trække dem til det sted, hvor du vil beholde dem.

  • Nye arkiver gemmes lokalt i mapperne Skrivebord og Dokumenter.

Hvad sker der, når iCloud Drive slås fra, eller når der logges ud af iCloud?

Hvis du slår iCloud Drive fra eller logger ud af iCloud, oprettes der også nye Skrivebord- og Dokumenter-mapper lokalt i din hjemmemappe. Hvis du vil flytte arkiver fra iCloud Drive til din Mac, kan du vælge dine arkiver og trække dem til det sted, hvor du vil beholde dem.

Behold en lokal kopi af dine arkiver

Du kan også vælge at beholde en lokal kopi af dine arkiver, der er i iCloud Drive. Hvis du beholder en lokal kopi af dine arkiver, kopieres de til en mappe, der hedder iCloud Drive (arkiv), i din hjemmemappe.

Find mappen iCloud Drive (arkiv)

  1. Åbn Finder.

  2. Vælg hjemmemappen under Placeringer i indholdsoversigten i Finder. Det er navngivet med dit brugernavn.

  3. Se efter iCloud Drive (arkiv).

Kopier arkiver til eller fra mappen iCloud Drive (arkiv)

  1. Vælg det arkiv, der skal kopieres.

  2. Tryk på Alternativtasten, og hold den nede, mens du trækker et arkiv til eller fra mappen iCloud Drive (arkiv).

Udgivelsesdato: