Anmod om adgang til en Apple-konto for et familiemedlem, der er afgået ved døden
Få mere at vide om, hvordan du kan anmode om adgang til eller slette en persons Apple-konto og de data, der er lagret sammen med den, efter personen er gået bort.
Om anmodning om adgang til en konto:
Hver dag arkiverer folk over hele verden vigtige dokumenter, minder og meget andet på deres Apple-enheder og i iCloud. Apple anser anonymitet for være en grundlæggende menneskeret, og vores brugere forventer, at Apple til enhver tid holder deres oplysninger private og sikre. I det tragiske tilfælde at en kunde afgår ved døden, giver Apple de pårørende mulighed for at anmode om adgang til eller slette personens Apple-konto samt de data, der er lagret sammen med den.
Af sikkerhedsmæssige årsager kræver og verificerer Apple juridisk dokumentation, inden vi kan hjælpe med en afdød persons konto. Dette omfatter normalt en dødsattest og kan også kræve en retskendelse eller anden dokumentation. Apple har stor sympati for de efterladte familiemedlemmer og prøver at hjælpe med anmodninger så vidt og hurtigt som muligt.
Dokumentationskravene kan variere efter land eller område. I Japan skal du f.eks. muligvis have en familieattest, der angiver en kontohavers død, i stedet for en dødsattest.
Om Aktiveringslås
Selvom Apple muligvis kan hjælpe med at fjerne aktiveringslåsen fra enheder, der var logget ind på din afdødes oprindelige Apple-konto, skal du slette og gendanne vedkommendes iPhone, iPod touch eller iPad, før den kan bruges med en anden Apple-konto.
Bemærk, at enheder, der er låst med en kode, er beskyttet af kodekryptering, og Apple kan ikke fjerne kodelåsen uden at slette enheden.
Om formueplanlægning
Apple opfordrer brugere til at overveje at føje en arvekontakt til deres Apple-konto eller en arveplan i deres testamente, der dækker de personlige oplysninger, som er gemt på enheder og i iCloud.
Dette kan forenkle processen om at opnå en retskendelse og kan mindske antallet af forsinkelser og mængden af frustrationer for familiemedlemmerne under en svær tid.
Hvis du har en adgangsnøgle til arvekontakt
Du kan have en adgangsnøgle til arvekontakt i dine Apple-kontoindstillinger, der er udskrevet eller vedlagt din pårørendes testamente eller arvedokumenter. En arvekontakt er den nemmeste, mest sikre måde, hvorpå Apple-brugere kan give en person, de har tillid til, adgang til data, de har gemt på deres Apple-konto, efter de er døde.
Se hvordan du kan anmode om adgang til en Apple-konto som arvekontakt
Hvis du ønsker at slette en Apple-konto permanent
Hvis du ønsker at anmode om permanent sletning af en Apple-konto og data for en afdød person, skal du have en Apple-konto. Hvis du ikke har din egen Apple-konto, kan du oprette en. Du skal også bruge den Apple-konto, du ønsker at slette, samt den nødvendige juridiske dokumentation for dit land eller din region.
Start en anmodning om at slette en afdød persons Apple-konto på Apples websted om digital arv
Anmod om adgang med en retskendelse eller anden juridisk dokumentation
I USA og andre jurisdiktioner kan du anmode om adgang til en afdøds Apple-konto og oplysninger med en retskendelse. Retskendelsen skal angive dig som den retmæssige arving til den afdødes personlige oplysninger. I nogle jurisdiktioner (f.eks. Frankrig, Tyskland, Japan, Australien og New Zealand), accepteres anden dokumentation og metode end en retskendelse. Hvor det er relevant, skal retskendelsen angive:
Den afdøde persons navn og Apple-konto.
Navnet på den pårørende, der anmoder om adgang til afdødes konto.
At afdøde var brugeren af alle konti, der er tilknyttet Apple-kontoen.
At anmoderen er afdødes juridiske, personlige repræsentant, agent eller arving, og at vedkommendes bemyndigelse udgør "lovligt samtykke".
At Apple får besked fra retten om at assistere i anskaffelsen af afdødes oplysninger fra afdødes personlige konti. Retskendelsen skal rettes til den relevante Apple-enhed.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.